Computerspil kommer til at dominere julehandlen i år. Det forudser shoppingportalen og pristjenesten Kelkoo.dk efter at have set nærmere på danskernes købeadfærd. Selv om det gennemsnitlige forbrug ser ud til at falde, vil danskerne gå efter relativt dyre gaver. På top-ti listen står fem computerspil, to mobiltelefoner, tilbehør til to spilkonsoller - samt en interaktiv legetøjshamster.
»Gennem de seneste år er det typisk, at spil og konsoller eller tilbehør til dem dominerer top ti-listerne, ligesom der næsten altid er et par mobiltelefoner blandt julens gavehits«, siger Bo Jensen, landechef for Kelkoo.dk.




























