Kompositionen af et billede er noget mange mennesker har svært ved at håndtere.
Mange placerer motivet eller modellen i midten af søgeren, hvilket resulterer i, at man får en masse kedelig spildplads foroven eller i siderne.
Aktiver tomrum i siderne
Flyt motivet væk fra midten af billedet. Så vil den overskydende plads appellere meget mere til beskuerens fantasi og analyse. Lad motivet kigge ind i billedet og ikke ud af billdet. På den måde ”aktiverer” du tomrummet i siden.
Har du et fjernt hovedmotiv, kan det fx være en god idé at finde et forgrundsmotiv, som du kan placere i siden af dit billede. Det giver dybde og sætter størrelsesopfattelsen på prøve.




























