Facebook har fået sin helt egen antivirustjeneste i denne uge, som skal beskytte de mere end 900 millioner Facebook-brugere verden over mod angreb, både når de er på deres egen profil, og når de surfer ude på nettet.
Det sker i et samarbejde med nogle af de største firmaer i antivirus-branchen udover Microsoft, og deres bidrag er blandt andet at tilbyde brugerne gratis halvårsabonnementer på deres fulde antivirusprogrammer.


























