Google har lavet en kort video, der viser, hvordan dets søgemaskine nu vil blive ændret.
Videoen viser blandt andet, hvordan en søgning på Leonardo da Vinci blandt andet vil give en oversigt i resultatoversigtens højre side over andre rennaissance-malere. Det sker med en ny funktion kaldet Knowledge Graph.
»Når du leder efter svar på et spørgsmål, har andre måske været på Google for at søge efter det samme. Google kan hjælpe din søgning i gang ved at forbinde de resultater, andre fandt brugbare, med informationer i Knowledge Graph«, siger produktchef Emily Moxley.
Nu kommer den største ændring af Google i årevisVideoklippet skal ses med tanke på, at det er en reklamefilm.
Hen over synthesizermusik indleder øverste produktchef Jack Menzel således klippet med at spørge, om det ikke ville være fantastisk, hvis Google kunne forstå, at de ord, du bruger, når du laver en søgning, ikke bare er ord, men refererer til virkelige ting i verden.
Funktionen vil begynde at virke fra i aften dansk tid for nogle brugere i USA, hvorefter den vil blive rullet ud til resten af verden. Foreløbig virker den kun på engelsk, men andre sprog vil blive tilføjet løbende, oplyser Google.
fortsæt med at læse




























