Antenneproblemerne med den nye iPhone 4 gælder også i Danmark, selvom flere eksperter har forudsagt, at problemet ville blive afhjulpet af den gode danske dækning på mobilnettet.
»Selve antenneproblemet er massivt herhjemme. Jeg har godt læst om problemerne i USA, men jeg havde regnet med, at vi i Danmark havde så god dækning, at det ikke ville være et problem«, siger David Guldager, redaktør på TV2's gadget-magasin, Beep, i et tv-interview på TV2's hjemmeside.
»Det er et kæmpeproblem for dem, der har købt den«, siger David Guldager i interviewet.






























