Det er ikke let at have stiftet Apple sammen med Steve Jobs. Så er man for evigt dømt til at være den ultimative gadget-nørd og dermed slæbe rundt på utallige telefoner, tablets og andre dimser, bare for at være på den sikre side, uanset, hvor man kommer.
Steve Wozniak, der populært bare kaldes ’Woz’, grundlagde Apple sammen med Steve Jobs i 1976. De to venner havde kendt hinanden og arbejdet sammen siden 1970. Steve Wozniak, der stod bag designet af firmaets første computere, forlod Apple i 1987, men er stadig på lønningslisten og med i aktionærkredsen. Siden har han været slags teknologi-aktivist, rådgiver og gadget-guru.




























