YouSees største konkurrent på kabel-TV-området, Stofa, sidder ikke med hænderne i skødet, når YouSee tager kampen op mod Netflix og HBO til efteråret. Stofa lover også at være klar med en online-løsning til streaming af film og tv.
YouSee afslørede mandag en ny streamingtjeneste, YouBio, der vil give adgang til et stort bibliotek af indhold i samarbejde med kanalen C More, der er ejet af Canal Plus. Tjenesten kommer også til at være tilgængelig for folk, der ikke er YouSee-kunder, mod betaling, naturligvis.




























