Indenfor de næste par måneder vil de fleste Windows-brugere stifte bekendtskab med den næste Windows-version, Windows 8. Den bliver lanceret i slutningen af oktober, og herefter vil de fleste computere, der kan købes i butikkerne, have denne Windows ombord.
Farvel til Start-menuen
Men mange PC-brugere er nervøse over, at Microsoft har fjernet start-menuen fra Windows 8. Og det har fået computerproducenterne til at tage sagen i egne hænder.
Microsoft indrømmer: Ikke nemt for brugerne at vælge anden browser s Microsoft har valgt at fjerne start-menuen for at vænne brugerne til at bruge Windows 8s startskærm i stedet. Denne er primært lavet til touchskærme, og ligner derfor på ingen måde noget, man kender fra sin gamle Windows. Når først, man har prøvet det et stykke tid, kan man dog sagtens vænne sig til det. Det er i hvert fald meldingen fra de mennesker, der har betatestet Windows 8 over det sidste år.




























