I en kundeundersøgelse blandt 1.700 kunder hos kabel-tv-udbyderen Stofa siger syv ud af ti, at de ikke er interesserede i ny teknologi og nye muligheder på deres tv og bredbånd, fordi de ikke forstår den.
De siger ikke, at ny teknologi aldrig kan komme på tale i hjemmet, men de vil vente med at købe den, til den bliver nemmere at have med at gøre.




























