Christian Munk:
Det er den bløde mellemvare, sammenlignet med hvad jeg ellers har hørt. Der er ikke meget bund at komme efter – en smule mere end den lille Pure One Mini – men ikke meget. Så allerede her er den ikke god til klassisk. Toppen er næsten acceptabel, men der er for lidt af den. Den hårdere rock og pop trænger bedre igennem og er acceptabel. Taleforståeligheden er fin.
Funktionalitet:
Fornuftig pris, god strømøkonomi, velfungerende modtager og DAB+-understøttelse. Men radioens store ulempe er, at betjeningsknapperne består af udskårne ’blade’ på en plastikplade. Derfor hopper og danser hele fronten, når man trykker på et eller andet. Indretningen gør det også let for skidt at sætte sig mellem og under ’bladknapperne’ – og de vil være umulige at gøre rene. Upraktisk, hvis radioen står i køkkenet eller på et værksted.



























