Testet på iPad. Findes også til PS Vita.
Man skal kunne kravle, før man kan gå, lyder en gammel traver. I spillet Papa Sangre, som efterhånden har et par år på bagen, kunne ordlyden laves om til, at man skal kunne lytte, før man kan komme ud i friheden. Papa Sangre foregår således i et lydligt univers, hvor du godt kan glemme alt om hurtige bevægelser foretaget med synssansen som hjælp. Her skal du nemlig bruge dine ører.



























