Hvem eller hvad er det, der hele tiden får dit barns telefon til bippe, blinke og snurre? Det interesserer de fleste forældre, og hver anden forældre holder øje med deres børns færden på de sociale medier som Facebook, Instragram, Snapchat og Pinterest. Det viser en ny undersøgelse, som Megafon har fået lavet for Politiken.
LÆS OGSÅ Små børn bliver så afhængige af iPads, at de må i terapi
Danske børn er blandt de mest aktive i verden på området og undersøgelsen viser, at forældre holder øje på forskellige måder. En en af de nyere muligheder som forældre har er at bruge overvågningsprogrammer. Et valg som flere og flere forældre vælger, og som i USA er meget udbredt. I Danmark tilbyder flere softwarefirmaer nu hjælp til rådvilde forældre.




























