Hører du til dem, der slider huden af tommelfingrene i ren iver efter at score mål i Fifa eller for at undgå at dø i et baghold i Assassin's Creed, så kan du godt begynde at spare op til julesalget. Her lanceres den næste generation af Playstation.
Sony har nemlig offentliggjort lanceringsdatoen for Playstation 4. Maskinen vil være til salg i Danmark fra den 29. november, lyder meldingen på et pressemøde i forbindelse med Gamescom-messen i Køln.




























