Brugere som har hentet den nye browser Internet Explorer 11 fra Microsoft til deres Windows 8 eller Windows 7-pc, har i en lille måned gået forgæves på offentlige hjemmesider med deres NemID.
Den offentlige digitale løsning, NemLogIN, virker simpelthen ikke med den nye browser. NemLog-in er (med NemID) den offentlige indgangsportal til borgernes personlige data på borger.dk, sundhed.dk og skat.dk for eksempel.



























