Nyt forslag: Send sms'er til netpirater

Skræmmekampagne? Netpirater skal have en sms, når de gør noget ulovligt, mener musikernes interesseorganisation Gemex.
Skræmmekampagne? Netpirater skal have en sms, når de gør noget ulovligt, mener musikernes interesseorganisation Gemex.
Lyt til artiklen

Send en advarende sms til alle dem, der piratkopierer bøger, film og musik fra internettet. Det foreslår Gramex, som varetager musikernes rettigheder. Politikerne har i årevis diskuteret, hvordan man kommer piratkopieringen til livs, og i går lagde kulturminister Uffe Elbæk (R) en plan frem, som mest går ud på at nedkæmpe pirateriet med oplysende kampagner og mere tillokkende tjenester af den lovlige slags. Planen rummer ikke en ret omtalt brevmodel, hvor man skulle sende brev til folk, hvis netforbindelse bruges til ulovlig fildeling. Kritikerne mente, at det lugtede af skræmmekampagne og var et yderligere skridt ind i overvågningssamfundet. Og de løb af med sejren.

LÆS OGSÅ Danmark har valgt våben i pirat-krigen

Det er kulturbranchen ikke tilfreds med. Gramexdirektør John Kristensen foreslår nu en variant af brevmodellen.

»Jeg tror, det vil have en præventiv og oplysende virkning, hvor man kan vejlede folk til, hvordan de bruger de lovlige tjenester«, siger han.

Når en eller anden bevæger sig ind på en ulovlig side via enten smartphone eller smartpad, modtager vedkommende straks en sms i stil med dem, man får, når man lander i udlandet og oplyses om prisen på tale, sms og andre tjenester.

Forbrugerrådet er ikke tilfreds

»Det skal være sådan, at når et sim-kort bliver parret med en ulovlig tjeneste, så ryger der en automatisk sms ud, som selvfølgelig bare er en oplysning – ikke noget, man kan bruge i en retssag. Det er ikke meningen, at oplysningerne skal gemmes«, siger John Kristensen fra Gramex.

Dårlig ide, mener Anette Høyrup, der er jurist i Forbrugerrådet.

»Jeg har svært ved helt at gennemskue det på stående fod, men jeg tror, det vil skabe fuldstændig det samme overvågningsproblem og har den samme negative klang som brevmodellen«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her