Det hele startede på en lun sommerdag i juni 2011, hvor en afkræftet og lidt nervøs Steve Jobs fik foretræde til et byrådsmøde i den lille by Cupertino i Silicon Valley.
Det kan virke mærkværdigt, at manden, der havde revolutioneret computer-, musik- og filmbranchen i sin levetid og beriget verden med iPod, iPhone og iPad, skulle være nervøs for at tale foran ti medlemmer af det lokale byråd i Apple's hjemby. Men denne gang handlede det om en hjertesag for Jobs.




























