Hvis man ikke har et professionelt behov, eller har en ubændig lyst til at være kreativ med plastikgenstande, har 3D-printere typisk været lidt for dyrt legetøj. Med priser på mere end 20.000 kroner, er det langt fra alle, der har kastet sig over den nye type printer. Men snart er det ikke længere prisen, der afholder folk fra at købe.
Dumper prisen
En gruppe 3D-printer-entusiaster har nemlig sat sig for at lave en 3D-printer, der dumper prisen på printerne betydeligt. De vil have prisen ned på 200 dollar, hvilket kan blive lige under 1.500 kroner inklusive danske skatter og afgifter. Den nye 3D-printer hedder Micro.




























