Microsoft vil helst ikke være kendt for at bruge dine personlige data til annoncering. Det har de i nævnt i forbifarten adskillige gange, men nu sætter de fokus på det. Det sker med en substantiel ændring i nogle af firmaets brugerlicens-aftaler.
Nye aftaler
Fra 31. juli træder der nye brugerlicens-aftaler i kraft for flere Microsoft-tjenester, herunder Outlook.com(tidligere Hotmail), søgemaskinen Bing og skylageret OneDrive. Især disse tre tjenester kan i sagens natur bruges til at indsamle data om brugeren.




























