Forældre, der lader deres børn spille spil på telefon, tablet eller computer, behøver ikke længere være nervøse for, om der kommer store regninger som følge af børnenes tilkøb i spillene.
Det er i hvert fald håbet, efter EU's medlemslande i dag har indgået en aftale med Google om at ændre standardindstillingerne i spil, der downloades som apps med mulighed for de såkaldte in-app-køb, hvor man undervejs i spillet kan købe tillægsydelser.




























