Ugens virale hit: Når prinsesser går på gaden
Af en eller anden grund gik der Star Wars i den i den forløbne uge. Én forklaring kunne være, at titlen på den kommende, syvende episode i Star Wars-sagaen fik et navn (se herunder), men det kan ikke være hele forklaringen. Flere af de Star Wars-begivenheder, der dukkede op, var forberedt før annonceringen.
Et eksempel er en video, der er et ægte viralt fænomen. I skrivende stund har den 1,2 mio. views på YouTube, hvilket den har opnået på kun en enkelt dag. (Det er dog intet imod Taylor Swifts nyeste musikvideo, der fik 18 millioner views på to dage i denne uge – men det kunne man jo forvente…)


























