Google har haft store planer om at revolutionere vores hverdag med den elektroniske brille, Google Glass, der indeholder en lille skærm og et kamera. Med den stemmestyrede databrille på næsen har du adgang til mange af de samme funktioner, som også findes i en normal smartphone.
Du kan hente beskeder, tage billeder, søge på nettet og bruge sociale netværk, mens du også kigger ud på resten af verden. Google Glass er såkaldt ”wearable” eller kropsnær teknologi.



























