Mail var en af de apps, der fik en ordentlig overhaling, da Apple for et par måneder siden lancerede iOS 8. Det betyder, at e-mail-programmet til iPhone og iPad nu har en række funktioner, som du måske endnu ikke har hørt om eller slet ikke vidste, appen kunne levere. Her er fem af dem.
1.Afbryd e-mail-skrivning midlertidigt
Det har tidligere været ret besværligt, hvis du midt under udformningen af en e-mail var nødt til at gå tilbage til en anden mail for at tjekke noget. Så skulle du først gemme den e-mail, du var i gang med som en kladde, gå ind i en anden e-mail og tjekke for at gå tilbage i kladden og fortsætte. Det er blevet meget nemmere nu, hvor du bare stryger nedad med fingeren fra toppen af den e-mail, du er i gang med at skrive, så ligger den nede i bunden af skærmen og venter på at blive aktiveret igen.




























