Kendt popsanger amok på YouTube
Ja, vi beklager den lidt Se og Hør-agtige overskrift, men det er faktisk en fuldkommen korrekt beskrivelse af, hvad der skete i Fort Collins i den amerikanske stat Colorado i den forløbne uge. Her begik en popsanger en af de dummeste fejl, man kan gøre, når man har en mikrofon i hånden og står foran tusindvis af mennesker.
Kan du huske Smash Mouth? Det amerikanske 90’er-band har i princippet kun to større hits på samvittigheden, nemlig ’Walking on the Sun’ og ’All Star’, men disse – plus deres mindre hits – er åbenbart nok til, at de stadig kan turnere og spille koncerter. Og det var præcis det, de gjorde i Fort Collins i sidste uge, under en kombineret musik- og madfestival.


























