Hvis man vil være en rigtig god graverjournalist i teknologiens verden, er det ikke nogen dum idé at kunne navigere rundt i computerkode. Det er ofte sådan, nyheder kommer for en dag, før de egentlig er offentliggjort.
Koden afslørede nyheden
Sådan et eksempel fik vi mandag, da websitet The Verge kiggede Instagrams nylancerede website igennem. Her fandt de kode-kyndige skribenter en bid kode, der henviste til billeder i højere opløsninger, end vi er vant til på det sociale fotonetværk.


























