Hvad ville vi dog gøre uden elpærer? Siden slutningen af 1800-tallet har denne banebrydende opfindelse lyst vores verden op, men i de senere år har elpæren dog gennemgået en revolution, der næppe er set, siden Thomas Edison raffinerede elpærens design ved det 19. århundredes udgang.
Flere og flere ting fra vaskemaskiner over tandbørster til elpærer, som vi bruger i vores hverdag, bliver koblet op på internettet. Og efter at elpærer begyndte at gå online for få år siden, er udviklingen gået stærkt, og nu begynder der at dukke elpærer op på markedet, der kan meget mere end blot lyse op, samtidig med at led vinder mere og mere indpas.






























