Nu er der mindre end to uger til Mobile World Congress (MWC) bliver skudt af i Barcelona. Den årlige konference for smartphone-verdenen byder som altid på en række nyheder fra en del store smartphone-producenter og i år er næppe nogen undtagelse.
LG G5 bliver præsenteret for verden 21. februar, som er den dag lige før MWC, hvor de fleste af producenterne holder deres pressemøder. Det er også den dag, Samsung forventes at afsløre deres kommende GALAXY S7.




























