Lad mig begynde med en bekendelse - jeg har ofte stukket min 8-årige datter en iPad, når vi var alene, og jeg skulle have aftensmaden klar. Ideen var, at jeg fik fred til at koge pastaer, og hun kunne lege med nogle kaniner og bjørne i en digital dyrepark.
Det har skabt nogle pressede situationer, når drømmen om fred i stedet er blevet til, at min datter insisterende har vist mig, at bjørnen godt kan lide blåbær, mens pastaen koger over. Men det meste af tiden gør spillene det, de skal - de får pacificeret min datter, så jeg kan lave mad.
