Til at starte med ville Google-toppen ikke udtale sig om, hvad det får af konsekvenser, når man udbreder et kønsdiskriminerende manifest blandt medarbejderne i virksomheden. Men nu ved vi, at forfatteren bag et sådant kontroversielt dokument er blevet fyret. Det amerikanske finansmedie Bloomberg har modtaget en e-mail fra medarbejderen selv, hvor han bekræfter, at han er blevet afskediget.
#GoogleManifesto
I følge nyhedstjenesten er det software-ingeniøren James Damore, som har skrevet manifestet, der i de seneste dage har sat sindene i kog hos både Google og det meste af Silicon Valleys tech-industri. Damore skrev dokumentet som et svar på de ligestillingskrav, som Google har indført i deres ansættelsespolitikker. I sit manifest giver han udtryk for, at kvinder generelt ikke egner sig til at arbejde med bl.a. software.


























