Folk i tech- og mediebranchen kalder det for 'Netflix-modellen': Når man hellere vil betale et lille beløb om måneden og så forbruge alt det, man har lyst til. Og når det gælder underholdning, vil vi hellere abonnere end leje, ser det ud til, for streaming-tjenester som Netflix og Spotify har for længst udkonkurreret 'køb og download'-tjenester som for eksempel Apples iTunes.
Når de tunge drenge blander sig
Nu kan det imidlertid være, at en ny trend er på vej, hvor man ikke engang behøver betale et månedligt abonnement. I stedet er tjenesten gratis, finansieret af reklamer før, under og efter filmen eller tv-serien, man er i gang med at sluge.




























