Du kan lige så godt forberede dig på det: Det bliver ikke i år, en ny teknologisk opfindelse kommer til til at vende op og ned på dit liv. Det bliver ikke ligesom 2007, da iPhonen kom frem og gjorde smartphonen til hvermandseje, eller 2010, da iPadden kom frem og sendte pc-salget på retur. Det bliver ikke som 2011, da HTC lancerede den første smartphone med et dobbeltkamera, der kunne fokusere bedre, og Motorola startede trenden med fingeraftrykslæsere i smartphones. Eller sidste år, da smartphoneskærmene kom helt ud til kanten, og du begyndte at kunne låse telefonen op med dit ansigt.
Det var i hvert fald indtrykket, deltagerne i årets CES-messe fik i sidste uge. Messen, der foregår i Las Vegas hvert år i januar, viser som regel tendenserne for, hvad der kommer til at ske i det kommende år rent teknologisk. Og i år var der ikke ret mange nyheder at hente.


























