Tidligere i år rundede NemID et skarpt hjørne: Fem millioner danskere bruger nu det lille hvide nøglekort, når de skal tjekke deres bank, borger.dk eller e-boks - hvilket der i øvrigt blev gjort mere end 700 millioner gange sidste år.
Men nu kan du benytte en simplere løsning: NemID-appen. Med appen slipper du for at indtaste en kode fra nøglekortet hver gang, du skal logge ind. Appen lanceres som en simplere løsning, men for nogle lyder det måske forvirrende og usikkert, så Politiken har samlet et overblik og en guide, så du lynhurtigt bliver en NemID-superbruger.



























