Som traditionen byder, begynder rygterne om efterårets iPhone-lancering at tage til henover sommeren. Denne gang kommer spådommene om 2018s iPhone-modeller dog fra en ret pålidelig kilde, der fortæller om større farveudvalg og større skærme.
Fra 4,7 til 6,1 tommer
Ming-Chi Kuo er analytiker hos KGI Securities og har henover flere år opbygget et ry for at komme med pålidelige forudsigelser, når det gælder Apple. Hans kilder på kinesiske og sydkoreanske fabrikker lækker informationer til ham om, hvad Apple har bestilt af komponenter, og hvilke typer produktioner, der er ved at blive forberedt.




























