3. december: Modeljernbanen

Lyt til artiklen

Lis Wrist Andersens store faglige kompetence drog ingen i tvivl, men som arbejdsgiver var billedet straks mere speget. Den lokale HK-afdeling måtte erkende, at hun til fulde overholdt overenskomsten – i hvert fald dens bogstav. Men hvad angik samarbejdsklimaet i den lille virksomhed var der plads til forbedring. Personalet bestod af Lis Wrist Andersen selv, som stod for de kunderettede aktiviteter og for de overordnede driftsmæssige beslutninger, og af to demonstratricer, som tog sig af vinduesvagten: Hettie Birkenstock, forlovet med Iørn-Carl baron Ilderfeldt Leijonschwanz-Statt-Tippfehler til Hammerholms ledende skovtekniker, Helge Hved, og Jutta Lind – en stille, attraktiv kvinde, som udfyldte store dele af sit singlelivs fritid med line dance på eliteplan.

Demonstratricefaget presses af teknologiske løsninger, og Hettie og Jutta tilhørte en medarbejdergruppe, der er voldsomt på retur inden for dansk detailhandel. I Lis’ Strømpemagasin kunne kunderne dog stadig se, hvordan strømperne tog sig ud på rigtige dameben, idet Hettie og Jutta iførte sig skiftende højdepunkter fra de førende fabrikkers sortiment.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her