’Gears of War 2’ Enhver, der har spillet det originale machoactionspil, vil opleve fortsættelsen som velkendt land. For dagsordnen er stadig komisk steroidbøffede soldater i evig krig mod ækle rumvæsener. Spillets svælgen i hård, hektisk action med rigelig død, ødelæggelse og kødflænsende motorsavsbaronetter karakteriserer ikke kun spillets ramme, men også i høj grad den målgruppe, det bejler til. ’Fable II’ Selv om dette rollespil lokker med dilemmaer som, ’hvilken helt vil du være?’, og valget mellem god og ond er helt gennemskueligt sort/hvidt, så er det grundlæggende spildesign sublimt med sine evige belønninger i den velskrevne fantasyhistorie, medrivende kampe og et livligt pulserende spilunivers, der skræddersyer sig efter ens valg og særligt fravalg. ’Braid’ Spol tiden ubegrænset tilbage og udryd alle fejltagelser. Grundpræmissen i ‘Braid’ er enkel på skrift, men i praksis uanet udfordrende og mere frydefuldt kompleks, jo længere man spiller. I sin skildring af de forskellige tidsparadokser byder ‘Braid’ på gåder ulig noget andet, og med sin distinkte visuelle stil sætter det nye milepæle for, hvad og hvordan spil kan kommentere eksistentialistiske problemstillinger. ’Viva Pinãta: Trouble in Paradise’ (børn) Som et hyggeligt, roligt og sødt havespil er der i essensen ikke stor forskel på det første ‘Viva Pinãta’-spil og denne efterfølger, men alt har fået en overhaling til det bedre. En skam, det stadig ikke er oversat til dansk, men som adstadigt familiespil, man pusler om sammen, er det stadig blandt de bedste i sin undergenre. Udpluk fra sidste år: ’Mass Effect’, ’Halo 3’, ’Bioshock’, ’Forza Motorsport 2’, ’The Darkness’.