’God of War: Chains of Olympus’ På trods af, at det intet nyt bidrager til hverken genre eller serie, er PSP-udgaven af ‘God of War’ en teknisk pragtpræstation. Og det med et brølende drengerøvs-actionspil med blod, splat og monstertæsk over hele linjen. Lige så imponerende underholdende, som det er tomhjernet blodigt. ’Patapon’ Med sit anderledes rytmiske gameplay er ‘Patapon’ et tiltrængt wake-up call til PSP-konsollens ellers så uniformeret konventionelle spiludbud. Ved at spille trommerytmer i rigtig takt styrer man en stamme af små krigere mod sejr. ‘Patapon’ er umulig at rubricere, umulig at blive helt klog på og netop derfor let at blive fascineret af. ’Echochrome’ Med sit udgangspunkt i M.C. Eschers perspektivforvrængende malerier er ‘Echochrome’ hovedpinefremkaldende hjernevrid fra sværeste og særeste skuffe. Det eneste, man skal, er at flytte rundt på synsvinklen og dermed knække perspektivgåder holdt i en minimalistisk sort/hvid stil. Fuldkommen sin egen og et af årets mest kunstneriske spil. ’Space Invaders Extreme’ En elsket klassiker i 2008-klæder. Det er helt i orden at lave genindspilninger – bare de er respektfulde som dette. Nuvel kan det være et heftigt syretrip at spille sig igennem de nye baner, men grundkernen i spillet – action og rumvæsenklask – er bibeholdt. Nostalgisk, men lydefrit, fermt håndværk. Det er også ude til Nintendo DS. Udpluk fra sidste år: ’Syphon Filter: Logan’s Shadow’, ’Crush’, ’Ratchet & Clank: Size Matters’, ’Tekken: Dark Ressurrection’.