Danskerne har kun købt halvt så mange 'Giv en ged'-gaver, som forventet.
Kommunikationschef i Folkekirkens Nødhjælp Mads Klæstrup Kristensen erkender, at de første tre uger af dette års julesalg langtfra lever op til organisationens forventninger.
»Vi er klar over, at det er krisetider for alle, så derfor er vi ikke gået i panik endnu. Men vi løber på den anden side heller ikke rundt med armene oppe over hovedet. Det ser jo ikke for godt ud. Vi har kun solgt halvt så meget, som vi havde regnet med«, siger Mads Klæstrup Kristensen.



























