Som den direkte, men billigere konkurrent til Wii Fit er ‘Family Trainer’ alle pengene og sveddråberne værd.
Det er mere useriøst end ‘Wii Fit’, men derfor sjovere i praksis, da man kan dyste direkte mod hinanden. Og modsat ’Wii Fit’ kan man både hoppe og løbe på måtten. Den ekstrastore dansemåtte bredes ud på gulvet, og så er man klar til at spille de medfølgende 15 minispil.
»’Family Trainer’ syntes alle var sjovt. Jeg kom til at svede alt, alt for meget i et spil, hvor man skal køre en minevogn, og hvor Laura styrede, mens jeg skulle pumpe for at køre dræsinen«, fortæller Hans Lauring.



























