Hellere for mange end for få.
Og nej, det er ikke antallet af snebajere til frokosten første juledag, vi taler om, men derimod den snart 150 år gamle tradition her til lands med at sende hilsner på julekort til familie, venner, bekendte, forretningsforbindelser etc.
Ifølge etiketteekspert Sanne Udsen, der blandt andet er forfatter til bogen 'Takt og tone i tiden' (2006), kan man nemlig nærmest ikke sende for mange julekort.



























