Dæk bordet fint til jul

Faglæreren fra Hotel- og Reataurantskolen i København følger de tre serviceøkonomielevers indsats med borddækningen. At få stel, bestik og glas arrangeret tager ikke lang tid - det er udsmykningen, som holdet bruger mest tid og flest meningsudvekslinger på for at få bordet til at fremstå harmonisk og samtidig personligt og ungdommeligt.
Faglæreren fra Hotel- og Reataurantskolen i København følger de tre serviceøkonomielevers indsats med borddækningen. At få stel, bestik og glas arrangeret tager ikke lang tid - det er udsmykningen, som holdet bruger mest tid og flest meningsudvekslinger på for at få bordet til at fremstå harmonisk og samtidig personligt og ungdommeligt.
Lyt til artiklen

En stak tallerkener, en stabel glas, en dynge blandet bestik og en køkkenrulle – så er borddækningen klaret.

Ved festlige lejligheder er der måske en krøllet batikdug på bordet, men ellers er det ikke noget, man dyrker. Sådan var og er det i mange danske hjem, men flere unge vil gerne lære at dække et fint bord. »Vi får f.eks. henvendelser fra unge, som har arvet et stel. De vil gerne bruge det, men aner ikke, hvordan de skal gøre«, fortæller Dorte Leck Fischer, som er kommunikationsansvarlig på Hotel- og Restaurantskolen i København. Det savn kan Juleliv ikke sidde overhørig i en tid, hvor kalenderen er pakket med festmåltider – julefrokoster, julemiddag og nytårsfest og andre anledninger, hvor et veldækket bord kan være på sin plads. På Hotel- og Restaurantskolen i København arrangerer faglærer Annette Dinesen og tjenereleverne Sheela Jacobsen og Temmi Mau beredvilligt et lille borddækningskursus for tre serviceøkonomelever fra skolen. For ét er, at fagfolkene naturligvis har styr på bestikkets og glassenes placering – noget andet er, om det er til at lære for os andre.

Split en billig buket
Sheela Jacobsen og Temmi Mau har dækket et par borde, som lever op til alle borddækningens grundregler.

»Det er linjerne og symmetrien, som giver det flotte helhedsindtryk. Kuverterne er placeret lige over for hinanden, og der er samme afstand mellem stel, bestik og glas ved samtlige kuverter«, forklarer Annette Dinesen.

Der er blomster på bordene, men det behøver ikke at koste en stor udskrivning hos blomsterhandleren.

»Find noget ude i haven, eller køb en billig buket og del den ud i mindre vaser eller fade«, råder hun.

Man skal heller ikke fortvivle, hvis glas og bestik ikke matcher arvestellets høje karat.

»Dyrt og billigt, gammelt og nyt kan sagtens blandes. Billige vandglas går fint sammen med krystalvinglassene. Bare hold jer fra farvede glas, for man skal kunne se, hvad man drikker«, siger Annette Dinesen.

De øvrige input fra de tre borddækningseksperter har vi samlet i boksen til højre. På det lille borddækningskursus bliver de overleveret mundtligt, og så er det ellers de tre serviceøkonomelevers tur til at dække op. »Jeg kan godt lide at dække bord og få det hele til at passe. Jeg har min oldemors stel, en fin hvid dug og flere forskellige glas, og jeg dækker gerne op bare til en aften med tøserne«, fortæller Trine Neergaard Nielsen. Joakim Wolff Petersen har også et arvestel – farmors gamle Kina-porcelæn. Anne Jeppesen vil også gerne dække op til fest, men er i tvivl om, hvordan man gør, og savner nogle redskaber.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her