En opdateret klassiker

Lyt til artiklen

Katrine Klinken og Elin Kirkegaard: ’Ingeborg Suhr Mad’. 100-års jubilæumsudgave. Gads Forlag, 299 kr. Ingeborg Suhrs ’Mad’ står rundt omkring i rigtig mange danske hjem. Den udkom første gang i 1909 og er opdateret adskillige gange. I år er den så kommet i en ny og opdateret 100-års jubilæumsudgave ved kokken Katrine Klinken og lektor på Suhr’s Husholdningsskole Elin Kirkegaard. De vil i princippet helt det samme som både Jamie Oliver og Nikolaj Kirk: »Mad skal være en sanselig oplevelse, og vi vil insistere på, at mad kan smage godt her og nu og samtidig gavne vores helbred på længere sigt. Med ’Mad’ håber vi at kunne bidrage til denne mission og samtidig gøre det muligt for flere at gå i den gode mads tjeneste«, skriver Suhr’s forstander, Lars Sonne-Hansen, i forordet. Men de går deres egen vej. I forhold til Kirk og især Oliver er der sparet ganske meget på billedsiden. Kun ved enkelte discipliner som eksempelvis udbening af lammebov og røring af hjemmelavet majonæse er der trin for trin-foto i sort-hvid. Ved indgangen til hvert kapitel er der et farvefoto, ellers er der ingen billeder.

Til gengæld er der grundig og lødig information om bl.a. de mest almindelige tilberedningsmetoder, om bageprocessens betydning for skorpe og krumme og et nyt kapitel om tilsmagning med de fem grundsmage. Den kan foræres til alle, der har brug for at slå sin grundviden efter (og hvem har ikke det) og brug for en klassisk grundkogebog med opskrifter på de klassiske danske retter samt de nye klassikere, der banker på de danske køkkendøre. Her er således opskrifter på alt fra flæskesteg til falafel. Fra citronfromage til cheviche. Fra karbonader til kammuslinger. Og så bliver man jo glad, når man kan finde sin barndoms blomkålsgratin, lavet igen og igen fra en Suhr-udgave fra forrige århundrede, i en næsten identisk, mere moderne, udgave (margarine er udskiftet med smør). Den holder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her