Den sunde fornuft

Lyt til artiklen

Susanne Engelstoft: ’Klimakogebogen – red lidt af verden mellem 5 og 7’. FDB og Gyldendal, 75 kroner indtil 4. januar. Det er vigtigt at huske på, at der findes andre værdier i verden end klima«, siger en forsker i ’Klimakogebogen’: »Man skal passe på ikke at blive fanatisk og så bare bruge den sunde fornuft«. Det råd har ernærings- og husholdningsøkonomen Susanne Engelstoft tilsyneladende overført til både opskrifter og tonen i de syv små interview med eksperter, hun taler med om energiforbrug, kødforbrug, transport, ernæring, lokale råvarer, sæson og madspild, så man som læser føler sig i trygge hænder og tænker:

Yes I can – selvfølgelig kan jeg det, ændre lidt hist og pist: øve mig i at købe og spise flere grøntsager, der er i sæson. Udnytte eftervarmen i ovnen (man skal bare slukke, ti minutter før retten er færdig). Skære lidt ned på det klimabelastende oksekød. Planlægge mine indkøb osv. Tilmed ser opskifterne indbydende og overkommelige ud. Her er kød, ikke masser af det, men brugt med omtanke – selvfølgelig intet oksekød – og en del fisk. Opskrifterne er lavet til syv uger, fra vinter og tidligt forår til sensommer og efterår med komplette indkøbslister. Ligesom der i hver uge er tænkt en variation af kødløse dage ind med fisk, kylling osv. Det er bare at gå i gang: Første dag i den første vinteruge står på varm kyllingesuppe med grønkålstopping.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her