De klare, friske og eksplosive farver er de seneste år blevet en del af julefarvepaletten. Har man ikke mod på at satse alt på den vilde stil, kan et par farverige glaskugler give et farvepift. Det kan også være en ide at fokusere på et par farvenoter, så pangfarverne ikke løber ud af kontrol.
1. Kronvildt med maner
Skovens majestætiske familie er trukket i festtøjet og lægger i den grad op til en vinter med gang i. Den store kronhjort i pink glimmer koster 68 kroner hos Expression, mens de to mindre modeller koster 28 kroner stykket hos Notre Dame.
Expression, Rådhusstræde 5, København
Notre Dame, Nørregade 7, København
2. Funky nissemænd
Hvem siger, en nisse skal være klædt i rød, grå og hvid? Hvorfor ikke lade gammelfar prøve kræfter med pink eller modefarven lilla. Nisserne fra Rice måler 18 cm og fås i fire farver.
Vejledende udsalgspris 50 kroner stykket
Nærmeste forhandler på www.rice.dk.
3. Asymmetrisk nedtælling
Asp Holmblad har tænkt i innovative baner i designet af årets kollektion af kalenderlys. Tallene står hulter til bulter, men mon ikke det nok skal blive jul alligevel. Trend kalenderlyset er fremstillet i paraffin og har en brændetid på 90 timer.
Vejledende udsalgspris 35,95 kroner
Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 43 22 96 96
4. Copenhagen Christmas
Velkendte københavnske vartegn og ikoner har fundet vej til ornamenterne fra SuperSpace. Ophænget er fremstillet
i aluminium og fås i mange farver og designs. Her er det Marmorkirken, Vor Frue og figurerne fra H.C. Andersens Hyrdinden og Skorstensfejeren.
120 kroner stykket
www.superspace.dk5. Paillet på paillet
Som skæl på en fisk er pailletterne blevet lagt i lag på julekuglen fra Notre Dame. Kuglen måler 7 cm i diameter
og fås i flere farver.



























