’The Last of Us’
Nok har spil utallige gange udvandet zombiegenren til uduelighed, men med sine menneskelige dramaer, stærke skuespil og perfektionerede action gør ‘The Last of Us’ fordommene til skamme. Nok skal man præcis som i ‘Walking Dead’ fragte en mindre pige igennem zombieapokalypsens gys og gru, men historie, motivation og action er radikalt anderledes. Det er årets bedste PlayStation 3-spil, hvis du er til historiedreven action. LÆS ARTIKELAnmeldelse: Her er en af denne generations mest fremragende spiloplevelser
’Ni no Kuni: The Wrath of the White Witch’
Holder man derimod af Hayao Miyazaki og Studio Ghiblis’ skæve, farverige universer, er det japanske rollespil ’Ni No Kuni’ en frisk orkan. Den særlige japanske tegnestil stråler ud af alle spillets scener, som let tager pusten fra en. Så selv om det rent spilmekanisk minder om andre spil i rollespilgenren, gør historien og det detaljerede fantasiunivers hele forskellen.






























