Enlige forældre holder jul sammen

Det for voksne. Jette Clausen holder juleaften for ni fraskilte forældre, der som hun ikke har deres børn juleaften.
Det for voksne. Jette Clausen holder juleaften for ni fraskilte forældre, der som hun ikke har deres børn juleaften.
Lyt til artiklen

Juleaften uden ungerne. Man kan vælge at sætte sig ned og have ondt af sig selv. Man kan også vælge at få en aften ud af det. Det har Jette Clausen, 46 år, valgt. Hun blev skilt for fem år siden, og i år skal hun for første gang holde juleaften uden sine to drenge Lasse og Jesper på henholdsvis 14 og 8 år. Det er ikke det nemmeste. »I år er det deres far, som får glæden af at være sammen med dem juleaften. Så sidder man der med alle sine følelser. Inde i mig er der en barnlig Jette, der siger: Jeg vil have mine børn. Men jeg ved, at de får en vidunderlig aften«, fortæller Jette Clausen, som bor i Hvidovre.

LÆS ARTIKEL To juleaftner om året stresser skilsmissebørn

Hendes egen juleaften skal nok også blive fin. Da åbner hun dørene for fire kvinder og fem mænd, som er fraskilte, enlige og uden deres børn ligesom hende selv. De har alle mødt hinanden på nettet via det sociale netværk for enlige forældre, Singleplus.dk, og Jette Clausen er sikker på, at de får en fin aften sammen, selv om de ikke kender hinanden i forvejen:

»Det er fedt at være sammen med andre, som har det på samme måde som én selv, for det giver en varm og kærlig stemning, hvor vi er gode til at favne hinanden. Det er ikke bare en aften, der skal overstås. Vi kommer alle med en forventning om, at det bliver en dejlig aften. Og hvis en af os fælder en tåre, når vi danser om juletræet, så tager vi hånd om det også«, siger Jette Clausen.

Netværk efterspørges i julen
24. december er der rundt om i landet cirka 15 lignende arrangementer via Singleplus.dk for enlige forældre, som har lyst til at gøre noget andet oven på en skilsmisse. Folk mødes både med og uden børn, fortæller medstifter af netværket Nicolai Danmark Johannesen:

»Vi oplever, at der i juletiden kommer mange nye medlemmer, som har problemer med at få julen til at hænge sammen efter en skilsmisse. Nogle har ikke det store netværk og heller ikke forfærdelig mange venner, og så finder de sammen her«, siger Nicolai Danmark Johannesen.

LÆS ARTIKELKønsforsker: Bofællesskaber gode for singleforældre Både på det følelsesmæssige plan og på det praktiske er der masser af spørgsmål og udfordringer for fraskilte forældre: Skal man holde juleaften sammen eller hver for sig? Og hvad med nye partnere og deres børn? Skal man skiftes til at have børnene hvert andet år? Skal forældrene hver holde en klassisk juleaften for børnene, eller skal de have én juleaften? Sværest af alt er dog den første jul uden børnene, viser debatten på Singleplus.dk. »Det hyppigste råd, som triste forældre får, er, at den første jul uden børn ikke er særlig sjov, men at man overlever. Det er jo bare én enkelt aften, og folk er gode til at trøste og hjælpe hinanden ned på jorden igen. Det giver en vis ro i maven at høre om andre, der er i samme båd«, siger Nicolai Danmark Johannesen. Når Jette Clausen vælger at holde juleaften for en stor gruppe mennesker, som hun kun kender fra den virtuelle verden, skyldes det ikke, at hun mangler familie. Hun kunne godt vælge være sammen med sin søster og dennes familie. Men nej: »Min søster er jo familie, og det vil bare gøre endnu mere ondt at være sammen med dem, når jeg ikke selv har mine børn. Min søster har stor forståelse for, hvor meget Singleplus-netværket betyder for mig. Det er der, jeg har mine venner nu«, siger Jette Clausen. Skøn voksenfest

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her