»Man skal øve sig, så bliver man vant til at have ansvar«, siger Amelina.
Amelina er 7 år og bestemmer selv, hvornår hun vil i seng. Hun afgør også, hvor meget og hvornår hun vil spise. Hun må gerne klatre i høje træer, og har hun lyst til at arbejde med sav eller økse i haven, stopper forældrene, Jørgen og Mitzi Svenstrup, hende ikke.
SKRIV Skal børn bestemme mere?
Forældre udviser tillid
Parret har nemlig besluttet, at de vil agere ud fra en tro på, at børn kan meget mere, end vi voksne tror. Både i forhold til fysiske gøremål og abstrakt tænkning.
LÆS ARTIKELNu skal børn have færre grænser »Indtil videre har teorien holdt stik. Når vi har vist Amelina, at vi stolede på, at hun kunne håndtere et ansvar, har det vist sig at være rigtigt«, konstaterer Jørgen Svenstrup, der gennem en snes år har arbejdet med lederudvikling som coach. Erfaringer bliver til bog At greb fra denne verden også kan bruges i forbindelse med børneopdragelse har han nu været med til at skrive en bog om. Her optræder Amelina som eksemplet, der gør teorierne håndgribelige, men understreger Jørgen Svenstrup: »Vores historie er ikke repræsentativ. Den er ét blandt mange eksempler på, hvordan en bevidst forældrestrategi kan påvirke livet i en familie, når forældre viser deres børn stor tillid. Det centrale er ikke praksis hos os, men de bagvedliggende principper. Det må gerne fremgå tydeligt, for jeg ved ikke noget værre end bedrevidende forældre«. Madballade satte gang i tingene Godt så. Det var konflikter ved middagsbordet, der gjorde det aktuelt at afprøve filosofien om, at små børn ligesom voksne trives med at have ansvar. Amelina var 4 år, da de tog til. »Vi var bekymrede for, om hun fik nok at spise, og røg i fælden, så det begyndte at ligne en magtkamp, inden vi greb os selv i de automatiske reaktioner. Vi ved jo godt, at børn sjældent får skørbug eller dør af sult. Amelina var 5 år, da hun officielt fik ansvaret for sin spisning«. Og nej, det betød ikke, at hun efterfølgende har levet af Nutella, for der blev samtidig sat nogle præcise hjørneflag. Vil have mere ansvar »Med til filosofien hører en klart defineret spillebane, der sætter klare rammer for, hvad der hører ind under ansvaret. Vi afgør, hvad der serveres. Hun bestemmer mængden, om hun – efter at have smagt – undlader nogle dele eller f.eks. spiser kødet først og grøntsagerne sidst. Er hun ikke sulten, kan hun senere få det samme eller et stykke rugbrød«. Resultat: Konflikterne forsvandt fra den ene dag til den anden, og efter en måneds prøvetid blev ordningen gjort permanent. Kort efter spurgte Amelina, om der ikke var noget mere, hun kunne få ansvar for, f.eks. hvornår hun gik i seng.
