Trængsel skaber ny cykelkultur i storbyen

Bagsiden  af medaljen. Cyklisterne myldrer frem i København, og det gør pladsen på cykelstierne trang. Nye investeringer skal give mere rum.  Foto: Mie  Brinkmann
Bagsiden af medaljen. Cyklisterne myldrer frem i København, og det gør pladsen på cykelstierne trang. Nye investeringer skal give mere rum. Foto: Mie Brinkmann
Lyt til artiklen

Den daglige kamp for plads, som før foregik mellem cyklister, biler og fodgængere på vejene, er i høj grad flyttet ind på cykelstierne. Og den kamp spidser til i København, hvor antallet af cyklister i Indre By er støt stigende. Hvor trafikmålingerne i 2008 talte 164.000 ture om dagen ind i og ud af det indre København, er tallet nu på 20.000 ture mere. Trafikforsker Malene Freudendal-Pedersen fra Roskilde Universitet (RUC) og trafiksociolog Anette Jerup Jørgensen fra Cyklistforbundet kan se, at cyklisterne er påvirket af trængsel. »Cyklister ser ligesom bilister sig selv som meget uafhængige af andre. Men det passer ikke med virkeligheden, når man cykler i myldretiden på en cykelsti. Her er man nødt til at tage hensyn til de andre. Det kan godt give frustrationer, når den ’frie’ cykeltur pludselig bliver forsinket af andre cyklister«, siger Malene Freudendal-Pedersen.

LÆS ARTIKEL Snart kan du tage cyklen med i bussen

Uskrevne regler
Cyklerne er flyttet væk fra bilerne og ind på stierne.

»Cykelstien lukker cyklisterne inde i et rum sammen, og her oplever de i højere grad at blive irriteret på hinanden, i de tilfælde, hvor der dybest set ikke er plads nok til dem«.

En af de uudtalte regler er, at man ikke må være i vejen for andres behov for at komme frem. Cyklister bliver sure, hvis de langsomme tohjulere lægger sig i overhalingsbanen uden at kunne råbes op.

»Hvis man som cyklist overskrider de uskrevne regler, er andre cyklister gode til at give et ord med på vejen«, siger trafiksociolog Anette Jerup Jørgensen fra Cyklistforbundet. Hun mener, at en ny cykelkultur er ’in the making’ i København.

LÆS ARTIKELCykelforsikringer: Det skal du være opmærksom på For at hjælpe på trængslen indretter Københavns Kommune flere og bredere cykelstier og anlægger nye smutveje, som kan aflaste de mest trafikerede strækninger. Desuden er der planer om grønne bølger for cyklisterne. Og det vil kræve nye takter af de københavnske cyklister, som med fordel kan følges ad i klumper med en gennemsnitsfart på 20 kilometer i timen. Det kan ikke betale sig at overhale, for så møder man bare et rødt lys. »Cyklister kan opleve en glæde ved at være en del af det flow, der er, når man cykler i byen. Når der kommer nye cyklister, skal de ind og være en del af det flow, før det hele falder på plads«, forudser Malene Freudendal-Pedersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her