Lyt til artiklen
Første gang Dina Møller Nielsen gjorde skade på sin egen hud, stod hun i en situation, som de fleste ellers ville betegne som hyggelig: Hun bagte minisnegle.
Det lyse køkken i kollegielejligheden, som den dengang 21-årige lærerstuderende ved Vordingborg Seminarium delte med en studiekammerat, var Dinas yndlingsrum, indrettet med loppefund og kvindelig finesse af de to beboere. Alligevel kunne hun slet ikke slappe af. Hun havde selv foreslået, at hun skulle bage til dramaholdet, men var så fyldt af uro, at hun næsten ikke kunne være i sin krop. Mens sneglene blev bagt, stod hun og trippede foran ovnen.
