Guide: Løb med hjernen

Lyt til artiklen

Løb er en helt unik disciplin, fordi den byder på alt fra 100 meter til maraton eller derover.

Det fortæller Greg Diment, der er sportspsykologisk konsulent i Team Danmarks psykologteam. »Psyken hos en sprinter er trænet til at kunne køre sig selv op, fylde sig op med energi og udløse det hele på én gang. Mens kravene til en maratonløbers psyke mere handler om at kunne udholde træthed, ømhed og smerte over lang tid uden at give op eller gå i panik«. Sportspsykologer skelner også mellem holdsport og individuelle discipliner, for selv om kerneproblematikkerne minder om hinanden, er det småt med gruppedynamik og interaktioner i de individuelle sportsgrene.

Løb er traditionelt en individuel sport, men den er ved at udvikle sig til en holdsport. Løb bliver en holdsport »Trenden inden for maratontræning peger i retning af holdsport. Vi ser de populære tilbud om fællestræning med løbeklubberne, og det samme sker blandt eliteløbere. Det er blevet et begreb, ’sociale løbere’. Løb alene kan være kedeligt. Det både føles godt at være en del af et hold, og det er ofte mere effektiv træning. På en venlig måde presser man hinanden til at præstere mere. Der er konkurrenceånd, men også støtte til dem, der har det svært«. Når man løber på hold, er det nemmere at flytte fokus væk fra sig selv og sine pinsler ved at fokusere på for eksempel en løbekammerat. På den måde kan man undgå at dvæle for meget ved, at man har det hårdt. Denne viden har Greg Diment selv haft glæde af, da han er ved at træne til sit første maraton, som bliver Copenhagen Marathon 24. maj. Et alternativ til holdkammerater er al den nye løbeteknik såsom GPS eller et ur, har Greg Diment erfaret. Et pulsur kan for eksempel fortælle dig, hvor belastet du er af aktiviteten, og om det er tid til at sætte farten op – få pulsen op – eller ned. Ud over dynamikken med omgivelserne kan løberen også hente styrke fra at arbejde med sin egen psyke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her