Bagtrappeløb

Lyt til artiklen

Det lyder skummelt, men bagtrappeløb er en effektiv konditræningsøvelse, som samtidig styrker benenes forside og bagside.

Den behøver ikke foregå på en bagtrappe, men kan finde sted på udendørstrapper på et stadion, ved en park, i et boligkompleks eller på en bakke i det fri. Bagtrappen er dog ofte uforstyrret, og hvis naboerne endelig kan høre noget, er de mere bange for dig, end du er for dem. Du fremstår nemlig meget ihærdig – måske på grænsen til det sygelige – ved at spæne op og ned ad en trappe. Øvelsen: Begynd med at træde op og ned på ét trin i gåtempo, skiftevis på højre og venstre. Kom op på tæer, når du træder op. Sæt tempoet gradvist op over 2 minutter, til du nærmest løber på stedet. Nu skal du op ad trappen – så vidt muligt i moderat løbetempo. Vend forsigtigt rundt for enden af trappen, så du ikke vrider om, og løb ned igen. Du må ikke springe ned. Hold lidt igen, som om du hele tiden træder let på bremsen. Fortsæt op og ned, til du sammenlagt har været i gang i 8 minutter. Bliv igen på ét trin, og stil dig med begge forfødder på trinnets kant. Herfra kommer du langsomt helt op på tæerne. Hold eventuelt i gelænderet. Sænk hælene langsomt ned mod gulvet, og mærk et stræk i læg og baglår. Gentag nogle gange de sidste par minutter. Udstyr: Armbåndsur, træningssko og løbetøj.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her