Sidste år havde 10.000 meldt sig til at tjene penge til gode formål ved at gå på Kastellet i København på dette tidspunkt. Nu er der allerede solgt 12.000 billetter til 'Ecco-walkathon'. Så arrangørerne regner med at se over 17.000 gode mennesker i fornuftigt fodtøj på søndag.
For hver kilometer, man går, donerer skofirmaet Ecco 7,50 kroner. Hertil kommer altså billetprisen, 50 kroner for voksne, 25 for børn, der også går til de tre gode formål: Børn født med hjertefejl. Gadebørn i Kenya. Isbjørne i Grønland.




























